Om undervisningen

Klaverundervisningen er først og fremmest individuel og tilrettelægges efter elevens niveau og ønsker. Der er også mulighed for to-elevers hold og forældre/barn-undervisning. De fleste vælger 25 minutter om ugen, men andet er også muligt. 

Hvor foregår undervisningen?
Jeg underviser både privat i Gentofte på Liljevej 21 og på FOF København, Nørrevoldgade 21. 

Hvor tidligt kan man starte til klaver?
Man kan begynde at spille i alle aldre. De yngste elever jeg underviser er 4-5 år. Her lærer vi klaveret og musikkens begreber at kende gennem blandt andet Music Mind Games, og vi spiller små melodier. Her er der også mulighed for forældre/bedsteforældre-barn undervisning hvor i spiller sammen.

Ung
Her kan du spille dine favoritstykker indenfor alle genrer. Uanset om du er begynder eller viderekommen, tilrettelægges undervisningen efter dine ønsker.

Der er også mulighed for:
• Lektiehjælp til gymnasiets musiklinjer
• Forberedelse til Eptas klavergradsprøver
• Forberedelse til optagelse på eksempelvis musikvidenskab
• Jeg har løbende elever med på musikkonservatoriets lørdagsskole.

Voksenundervisning
Uanset om det er den første klavertime eller om du har spillet i mange år, vil undervisningen tilpasses dine ønsker. Repertoiret strækker sig fra klaverstykker i alle genrer til det klassiske repertoire.